Træning og Pensum

Gi og mærke:

I Yamane-ryu Kobudō benyttes en kuro dogi (helt sort do-gi). På Okinawa benytter kobudō-udøvere ofte en sort gi eller en kombination af hvide bukser og sort overdel. Dette for at understrege, at der er tale om våben træning og ikke karate. Mange udøvere har baggrund i eller træner samtidig karate, og da alle udøvere uanset eventuel grad i karate, starter med hvidt bælte er dette samt den sorte do-gi med til adskille de to former for træning.

Mærket bæres på venstre bryst og ingen andre mærker bæres på vores do-gi. Mærket er baseret på den japanske frase
Bun Bu Ryo Do hvilket kan oversættes til Pennen og Sværdet, Den lærde & krigeren, Fred & krig eller Civilt & militært. Dette refererer til filosofien om at det er nødvendigt at det fysiske og mentale hos udøveren er i balance, eller at udøveren samtidig med at udvikle sine fysiske færdigheder også må udvikle sig menneskeligt.
Over de røde penselstrøg ses de japanske
kanji for Yamane-Ryū Kobudō 山根流古武道


Vi kan anbefale do-gi fra budoxperten så som Budo nord Empi eller Budo nord Zanshin, du kan samtidig få broderet mærket hvis du bestiller herfra.

Træningen

Kobudō træning er ikke karate træning med et våben i hånden. Der er naturligvis mange ligheder mellem karate og kobudō, men når der trænes med våben kan eleven ikke kun skade sin træningspartner men også sig selv. 

Det er derfor vigtig at man bliver fortrolig med sit våben på samme måde som en dygtig håndværker betjener sit værktøj.

Træningen:
Ved en typisk træning vil man først gå igennem en række opvarmningsøvelser, efterfulgt af forskellige færdigheds-øvelser, som ikke nødvendigvis er kamp relateret, men lærer udøveren at beherske sit våben. 

Herefter vil der typisk blive trænet kihōn (basis-teknikker) med det enkelte våben, alt efter hvilket våben der bliver fokuseret på. Variationen og mængden af teknikker med et våben som for eksempel Bō (stav) er betydelig større end Tekkō (en form for knojern), og derfor vil der naturligvis trænes betydeligt mere basis med Bō. Kihōn trænes stående, under bevægelse og som futari geiko (to-personers øvelser).

Stort set alle våben har mindst en
kata tilknyttet (Bō dog flere), og en stor del af træningen, herunder to-personers øvelserne er fokuseret på kata.

Sparring med Bogu (beskyttelsesudstyr) kan også forekomme, samt træning med andre end de nævnte våben. Vi følger i særdeleshed Cani konceptet (constant and never ending improvement), hvilket betyder, at vi forsøger at udvikle vores træningsmetoder og vores teknikker, efter som vi lærer nyt og mere.  
Da vi træner med våben som kan forsage skade er vi meget omhyggelige med at lære eleven korrekt håndtering. Når det er sagt, er det vigtig for os, at eleven har det sjovt under træningen.

Ante Brännbacka Sensei & Jim Sindt Sensei
Eku & Tinbe/Rochin på Hamahiga Island

Eksempel på en af de futari geiko (to personers øvelser) som trænes. Denne kaldes Pechin Kumi-Bō

Her kan du se gennemgang af vores Bō kata: Koryu No Kon. 

Pensum og grader